Quantcast
Channel: aoh.dk - alt om Herning - Navne
Viewing all 122 articles
Browse latest View live

De nye brandledere

$
0
0

Beredskabschef Mette Bøgvad har udnævnt Lars Stensbjerg og Finn Lau-Nielsen som nye indsatsledere, og de kommer til at indgå fast i turnussen fra september, efter at de to erfarne indsatsledere Kaj Aage Truelsen og Frey Pedersen går på pension.

Lars Stensbjerg har været holdleder i mange år og har mange kontakter udadtil, mens Finn Lau-Nielsen allerede har haft opgaver som indsatsleder fire uger om året.

80 års erfaring

Nu bliver det altså på mere fast basis.

- Det betyder meget, at det er folk, vi kender i forvejen, selv om vi har en forholdsvis ensrettet linje, og vi holder møder, hvor vi lægger linjen i, hvordan vi gør tingene, siger Mette Bøgvad.

 

Læs mere om de to nye indsatsledere - og ikke mindst om de to afgående og alle deres erfaringer med blandt andet spektakulære brande i Herning Folkeblad mandag

Emne: 
Sted: 
Fotograf: 
Flemming Hansen
Publiceringsdato: 
Mandag, juli 1, 2013 - 21:43
Billede: 
Lars Stensbjerg og Finn Lau-Nielsen er klar til at tage opgaven som indsatsledere på sig
Auto Publicer: 
Vis globalt: 
1

Huer på akademiet

$
0
0

Det handler primært om fodbold på FC Midtjyllands fodboldakademi i Ikast, men der kommer også en tid efter den aktive fodboldkarriere, og så er det godt at være klædt på til at komme videre. Det er også en vigtig opgave for akademiet at klæde de unge talenter på til det.

Ni unge fodboldspillere fra fodboldakademiet er blandt de mange unge, der de seneste uger har kunnet iføre sig en flot hvid hue som tegn på, at de er kommet godt igennem en eksamen. Syv har bestået HF-eksamen, mens finske Joose Koskiranta har taget den almene studentereksamen, og Patrick Banggaard Jensen har gennemført en HHX-uddannelse.

Grillfest

Huerne fejres jo traditionelt med hestevogns- eller lastbilkørsel rundt til de stolte forældre til de nybagte studenter. Det er imidlertid en temmelig uoverkommelig opgave for akademieleverne, idet årets eksaminander kommer lige fra Thyborøn i nordvest til Næstved og Stege på Møn i sydøst - og så altså fra Finland.

I stedet havde fodboldakademiet op til weekenden inviteret eksaminandernes forældre og søskende til grillfest på Sportstar College i Ikast.

Nu venter ferien for de fleste, men for to af eksaminanderne er det allerede blevet hverdag igen. Pione Sisto og Patrick Banggaard Jensen er med i FCMs superligatrup og er i fuld gang med at lade op til sæsonpremieren fredag 19. juli - altså om kun godt to uger.

Emne: 
Sted: 
Fotograf: 
Tom Laursen
Publiceringsdato: 
Mandag, juli 1, 2013 - 20:12
Billede: 
Huerne får en lufttur. Forrest er det Pione Sisto (t.v.) og Mikkel Luimes Nielsen, bagest fra venstre Michael Ravn, Mads Nørby og Lucas Hove. Alle har bestået HF. Fraværende ved fotograferingen var Mads Lind og  Frederik Kjærulf (begge HF), Joose Koskiranta (STX) og Patrick Banggaard Jensen, der har afsluttet sin HHX- uddannelse i Vejle.
Auto Publicer: 
Vis globalt: 
1

Æresmedalje til telefonstemmen

$
0
0

- Man får ikke medalje for at møde på arbejde det samme sted i 40 år - det får man på baggrund af sine kvaliteter.

Det sagde Steffen Damgaard, vicepræsident i præsidiet for Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab, ved en intern reception for Grete Hansen, Granvænget 22, Videbæk, 40-årsjubilar hos Vestjysk Landboforening.

Godt eksempel

Vicepræsidenten understregede, at udvælgelsen sker på baggrund af den udtalelse, præsidiet har fået fra landbotoppen i Vestjysk Landboforening, der blandt andet beskriver Grete Hansen som en loyal, pligtopfyldende, dygtig, respekteret og meget vellidt medarbejder.

- Du er et godt eksempel, og 40 år det samme sted siger virkelig noget om både arbejdsgiver og medarbejder.

God arbejdsplads

- Det er sådan en god arbejdsplads med gode kolleger. Og jeg møder aldrig andet end venlighed. Landmænd er utrolig behagelige og imødekommende, siger Grete Hansen og funderer lidt over, hvor så mange år er blevet af.

- Jeg går glad på arbejde og kommer glad hjem. Men det er utroligt, som år går hurtigt - og det er ligesom om, at de forsvinder hurtigere, når man bliver ældre, siger Grete Hansen.

 

 

Læs hele jubilæumsportrættet i Herning Folkeblad

Er du abonnent kan du læse avisen HER

Du kan også vælge at læse eller købe dagens avis på din iPad / tablet eller smartphone ved at downloade app'en i App Store / Google Play

 

Emne: 
Sted: 
Fotograf: 
Anita Corpas
Publiceringsdato: 
Tirsdag, juli 2, 2013 - 20:14
Billede: 
Grete Hansen fik overrakt sølvmedaljen af vicepræsident i Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab, Steffen Damgaard, for sine gode kvaliteter gennem 40 år hos Vestjysk Landboforening.  ?Foto: Anita Corpas Anita Corpas
Auto Publicer: 
Vis globalt: 
1

Formidlerpris til jazznørd

$
0
0

En kendt skikkelse i den herningensiske musikverden skal en tur til København i september for at få overrakt en hæderspris. Jazzformidlerprisen 2013 deles nemlig mellem Niels Overgaard fra Herning for jazzbloggen Jazznyt og tidsskriftet Jazz Special.

Niels Overgaard er i Herning kendt for sit arbejde for at fremme interessen for jazzmusikken, hvilket blandt andet har udmøntet sig i jazzklubben Moor Jazz, der holder til på Fermaten.

Lægere ud

Niels Overgaards jazzblog er i jazzkredse med sine næsten 10 år på bagen et medie, der når længere ud end til de traditionelle jazzlæsere. Her kan man hurtigt orientere sig om pladeudgivelser og nyheder på den danske jazzfront. Den myreflittige Niels Overgaard rapporterer desuden dagligt fra sommer-jazzstævnerne. Senest har Niels Overgaard været jurymedlem i European Jazz Competition i Rotterdam.

Jazzformidlerprisen giver 5000 kroner øremærket til en fest for de kreative, faste og løse medarbejdere, der på dansk grund har skabt et tidsskrift, der også anerkendes uden for landets grænser.

Den uddeles af Copenhagen Jazz Guides og DPA (Danske Populærautorer).

Emne: 
Sted: 
Fotograf: 
Flemming Hansen
Publiceringsdato: 
Torsdag, juli 4, 2013 - 14:42
Billede: 
Niels Overgaard får til september overrakt jazz-formidlerprien 2013.
Auto Publicer: 
Vis globalt: 
1

Ny magister

$
0
0

Pernille Mosholm Boye Thulstrup, St. Blichers Gade 6 B, Herning, er netop uddannet cand.mag. i religionsvidenskab, med sidefag i arkæologi, fra Aarhus Universitet.

Den nyuddannede magister, 27 år, er datter af Anne Grethe Mosholm Thulstrup, Tjørring, og Flemming Thulstrup, Brande.

Det afsluttende speciale er netop blevet bedømt til et 12-tal.

De døde krigere

Specialet havde titlen: De Døde Krigere: En komparativ analyse af humant knoglemateriale fra jernalderens rituelle kontekster, og omhandlede blandt andet en større udgravning ved Alken Enge tæt ved Skanderborg, hvor der foreløbigt er fundet tusindvis af knogler fra en større jernalder-hær i mosen.

Udgravningen fortsætter denne sommer, og Pernille Mosholm Boye Thulstrup skal igen i år deltage, denne gang ansat som videnskabelig assistent på Arkæologisk IT under Moesgaard Museum og Aarhus Universitet.

Emne: 
Sted: 
Fotograf: 
Privat
Publiceringsdato: 
Torsdag, juli 4, 2013 - 20:42
Billede: 
Undervejs i sit studie har Pernille Mosholm Boye Thulstrup blandt andet været med til udgravninger ved Akropolis i Athen.
Auto Publicer: 
Vis globalt: 
1

Børnefødselsdage uge 28

$
0
0

Mathias Olsvig, Brændgårdsvej 65, st. t.v., Herning, 12 år, tirsdag 2. juli

Ida From Laursen, Bakkevænget 8, Bording, 4 år, onsdag 3. juli

Silas Olsvig, Brændgårdsvej 65, st. t.v., Herning, 9 år, lørdag 6. juli

Lasse Johansen, Hørmarken 200, Hammerum, 9 år, lørdag 6. juli

Magnus S.W. Simonsen, Kastanie All 14, Hammerum, 2 år, lørdag 7. juli

Jonas B. T. Plesner, Sibeliusvej 31, Lind, 2 år, søndag 7. juli

Bjørn Lindskrog, Langbakkevej 2, Simmelkær, 7 år, søndag 7. juli

Tonny Rahbek Knudsen, Bjerrevej 64, Fjelstervang, 13 år, mandag 8. juli

Jeppe Nørgaard Simonsen, Syrenparken 14, Snejbjerg, 5 år, mandag 8. juli

Rasmus Lundgaard Daugaard, Skolevænget 21, Ikast, 4 år, tirsdag 9. juli

Mattis Baagøe Bagterp, Skåphusvej 21, Ilskov, 4 år, tirsdag 9. juli

Simon Skals Rasmussen, Asger Jorns Vej 13, Ikast, 10 år, tirsdag 9. juli

Nanna Skals Rasmussen, Asger Jorns Vej 13, Ikast, 10 år, tirsdag 9. juli

Nikolaj Kjærgaard Smidt, Højgade 32, Hammerum, 3 år, onsdag 10. juli

Victor Hedegaard, Koustrupparken 77, Lind, 6 år, onsdag 10. juli

Martin Friis Kronvold, Nedertoften 35, Tjørring, 12 år, torsdag 11. juli

Marcus Løntoft Baun, Dyshøj 11, Lind, 12 år, torsdag 11. juli

Josefine Mortensen, Postkrogen 6, Arnborg, 9 år, fredag 12. juli

William Schmidt Hansen, Danasvej 38, Herning, 8 år, fredag 12. juli

Cicilie Nielsen, Brændgårdsvej 41, dør 20, Herning, 9 år, fredag 12. juli

Emne: 
Fotograf: 
Colourbox
Publiceringsdato: 
Lørdag, juli 6, 2013 - 07:15
Billede: 
Auto Publicer: 
Vis globalt: 
1

Journalistik er hans liv

$
0
0

Tænk engang, at Hebs om få dage runder de 60 år. Nærmere betegnet på mandag. 

Journalist i lokalsamfundet

Hvilket giver mulighed for at konfrontere ham med det lidt drilske spørgsmål om, hvornår han har tænkt sig at forlade posten som ansvarshavende chefredaktør hos IB Medier, der blandt andet udgiver Ikast Avis.

- Det ved jeg ikke. Det er sandheden. Jeg har ingen plan, men et ønske om at blive ved nogle år endnu - med mindre, nogen giver mig et vink med en vognstang, selvfølgelig, siger Steen Hebsgaard, der finder det hamrende spændende at være journalist i lokalsamfundet.

- Det holder mig i live. Jeg tror ikke, det er sagen at gå hjemme og nusse om tomaterne. Måske kunne jeg tænke mig at trappe lidt ned, så jeg kunne få mere tid til børnebørnene og dyrke lidt musik, siger den kommende fødselar, der både synger og spiller guitar. 

Et vildt ønske

Et af hans vildeste fødselsdagsønsker er optageudstyr til computeren.

- Det kunne være vildt drengerøvsagtigt at arbejde med sådan noget, siger han, der forleden fandt nogle optagelser, han som ganske ung knejt i Holstebro havde lavet på en ottesporet båndoptager. Det var som bekendt datidens tekniske vidunder.

Ved nærmere eftertanke kunne Hebs nu også godt tænke sig at få lidt mere tid sammen med sin ægtefælle Karen, som han har haft papir på siden 1978.

- Vi har kendt hinanden i 40 år. Men det er nok kun blevet til 20, hvis man spørger hende. Men hun har selv et lederjob og ved, hvordan det er. Men vi prøver at prioritere noget private-time.

Læs hele portrættet i Herning Folkeblad i dag onsdag. 

Er du abonnent kan du læse avisen HER

Du kan også vælge at læse eller købe dagens avis på din iPad / tablet eller smartphone ved at downloade app'en i App Store / Google Play

Emne: 
Sted: 
Fotograf: 
Kim Kristensen
Publiceringsdato: 
Onsdag, juli 10, 2013 - 15:14
Billede: 
Fødselaren i Focus.
Auto Publicer: 
Vis globalt: 
1

Mangler nogen en cellist?

$
0
0

Det er ikke hver dag, der kommer en cellist til Herning, bemærkede musikskolechef Ole Vels Poulsen angiveligt, da Gunilla Odsbøl præsenterede sig som jobsøgende cellist.

29-årige Gunilla Odsbøl er uddannet cellist fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium med en overbygning fra solistklassen på Syddansk Musikkonservatorium i Odense.

Hun flyttede i forrige måned til Herning, fordi hendes mand har fået turnus-job som læge på sygehuset. Her skal han foreløbigt være frem til maj næste år, og Gunilla Odsbøl søger job som en gal.

- Jeg ved ikke, hvad vi skal til maj næste år, men vi holder det åbent. Hvis jeg kan finde nok arbejde, bliver vi måske i længere tid, men ellers må vi nok rykke videre. Jeg håber, at der er gevinst et eller andet sted, siger Gunilla Odsbøl.

Mindre behov for cellist

Gunilla Odsbøl er ikke helt ukendt med Herning.

- Jeg har været bosat i Herning fra jeg var 11 til 13 år. Mine forældre fik arbejde på Ikast-semiariet, og jeg kom på Bifrost og var meget glad for det. Jeg sang i Fredens Kirkes børnekor, så det er ren nostalgi med et glædeligt gensyn af byen, fortæller hun.

Efter de to år fik forældrene dog andet arbejde i København, så turen gik tilbage til Sjælland, hvor den øvrige familie også boede.

- Nu er vi flyttet hertil i maj. Jeg har været rundt og lægge mit kort. Det er en mindre by end København, så der er mindre behov for en cellist. Jeg har mødt mange, der var interesserede, men måske ikke helt vidste, hvad jeg kunne. Jeg vil gerne ud og lave skolekoncerter og dermed sætte gang i fødekæden. Men finansieringen er en udfordring for skolerne, så der skal nok søges penge. Det kunne også være fedt, hvis man kunne spille på sygehuse og plejehjem, hvor folk måske ikke har det så godt. Jeg har også kontaktet plejehjem, men de siger alle det samme: at der mangler penge.

Helt forfra med netværk

- Når man er musiker, handler det meget om netværk, og det er lettere i København, fordi der er så mange tilbud. Det er lidt forfra, når man kommer til en anden del af landet. Men man skal hele tiden holde sig i gang. Man kan ikke bare sende mail rundt. Man er nødt til at møde op og præsentere sig, og man er nødt til at være kreativ nogle gange.

Gunilla Odsbøl har sunget i kor i mange år - blandt andet i Danmarks Radios Pigekor - og hun har også spillet med Danmarks Radios Symfoniorkester, samt turneret med Tolkien-ensemblet i Tyskland.

 

Emne: 
Sted: 
Fotograf: 
Flemming Hansen
Publiceringsdato: 
Onsdag, juli 17, 2013 - 07:37
Billede: 
Gunilla Odsbøl er uddannet cellist og vil gerne holde sit spil ved lige under opholdet i Herning
Auto Publicer: 
Vis globalt: 
1

Kibæk-pige tabte skyklappen

$
0
0

For nogle ligger det helt instinktivt, at de skal til udlandet for at bo og arbejde. Sådan var det ikke for Rikke Thomsen.

Den i dag 31-årige midtjyde, der er født og opvokset i Kibæk, beskriver tværtimod sig selv som en pige, der langt hen ad vejen havde det særdeles godt og trygt i Herning.

- Jeg var rigtig stavnsbundet og havde det virkelig godt med, at der kun var 12 kilometer ud til mor og far og aftensmad om søndagen, beskriver hun.

Den største udfordring

Men som 27-årig nåede hun til et punkt i sit liv, hvor hun pludselig var klar til at give sig selv den største udfordring, hun kunne komme i tanke om. Hun var på det tidspunkt ansat i speditionsvirksomheden DSV i Herning og havde arbejdet fire år i salgsafdelingen efter at være blevet udlært samme sted.

Efter en dyb indånding ringede hun til DSV's danske direktør i Kina, præsenterede sig og spurgte om ikke han kunne bruge en som hende.

Svaret kom prompte: - Jo, hvor hurtigt kan du flytte.

Resultatet af den telefonsamtale blev, at Rikke Thomsen blot tre uger senere havde pakket sine sager, sagt farvel til familie og venner og landede i Shanghai.

Fantastisk eventyrrejse

Efter et par år var hun indstillet på at rejse hjem til Danmark igen, men en snak med chefen åbnede muligheden for, at Rikke Thomsen kunne blive regional salgschef for DSV i Kina med ansvar for 35 sælgere på 9 kinesiske kontorer.

Hun sagde ja, tiltrådte i januar 2012 og bestrider fortsat stillingen på en kontrakt uden tidsbegrænsning.

- Det har været og er stadig en fantastisk eventyrrejse. Og for mig er det kontakten med så mange forskellige mennesker, der gør, at jeg synes, mit job er verdens bedste job, fastslår hun.

Også regnvejrsdage

Når det er sagt, er Rikke Thomsen også helt åben omkring, at den enorme afstand til det midtjyske kan være tung indimellem.

- Selvfølgelig er der også regnvejrsdage på den side af jorden, og savnet af familie og nære venner og veninder er stort. Til fødselsdage og andre mærkedage, hvor jeg ved, folk er samlet i Danmark, giver det da også lige et sug i maven af mig, hvor jeg tænker: Er det stadig det værd at være så langt væk? Men det må jeg bare sige, at det er det stadig for mig, siger hun.

 

Artiklen er første del af en serie om lokale mennesker, der er rejst ud i verden. Læs hele den inspirerende historie om Rikke Thomsen i Herning Folkeblad onsdag.

Er du abonnent kan du klokken 14.30 læse avisen HER

Du kan også vælge at læse eller købe dagens avis på din iPad / tablet eller smartphone ved at downloade app'en i App Store / Google Play

Emne: 
Sted: 
Fotograf: 
DSV
Publiceringsdato: 
Onsdag, juli 17, 2013 - 11:31
Billede: 
Rikke Thomsen opfordrer andre til at tage chancen, rejse ud i verden og få en oplevelse for livet
Auto Publicer: 

Sommerserie: Ud i verden

De kommende uger kan du møde en række lokale, som i øjeblikket arbejder i udlandet, eller som er vendt tilbage til Danmark efter en periode under fremmede himmelstrøg.

De fortæller om, hvordan det er at arbejde uden for Danmarks grænser og deler ud af deres erfaringer på godt og ondt.

Vis globalt: 
1

I Brasilien er kalenderen blank

$
0
0

Nok var det med ønske om karrieremæssige udfordringer, at Rasmus Ladevig i 2011 tog til Brasilien som udstationeret for Siemens Wind Power.

Men det var mindst lige så meget med ønsket om en ny hverdag med sin kone og parrets to børn på dengang tre og fem år.

- Vi havde gennem et stykke tid talt om, hvordan vi kunne skabe mere tid til familien og være mere sammen. Rent faktisk var det min kone, der foreslog, at jeg kunne undersøge muligheden for at blive udstationeret. Og hun pressede egentlig ret hårdt, lyder det med et smil fra Rasmus Ladevig.

Mulighed i Brasilien

Rasmus Ladevig var på det tidspunkt ansat ved Siemens Wind Powers hovedkontor i Brande, hvor han som uddannet produktionsingeniør arbejdede med at finde besparelser i udvalgte projekter.

Så kom der pludselig en mulighed i Brasilien, hvor Siemens Wind Power skulle bruge to medarbejdere til at styre en nyopstartet produktion af vindmøllevinger hos en brasiliansk underleverandør.

Med relativ kort varsel slog Rasmus Ladevig og familien til og satte kursen mod den brasilianske by Sorocaba med 600.000 indbyggere, som skulle blive deres hjem de næste to år.

Anderledes mentalitet

På jobbet var der nok af udfordringer at forholde sig til. Men heldigvis på en spændende og lærerig måde.

Den brasilianske underleverandør var slet ikke så langt med at klargøre produktionen for Siemens, som man havde lagt op til. I det hele taget fik Rasmus Ladevig bekræftet, at mentaliteten var meget anderledes, at han var vant til fra Danmark.

- Der er en helt anden tilgang til planlægning, og når folk bliver spurgt til en tidsplan, svarer de som regel det absolut mest optimistiske. Det gav nogle udfordringer, og reelt gik der seks måneder, inden vi havde hul igennem på produktionen, beskriver han.

Panden mod muren

Produktionslinjen omfattede omkring 120 medarbejdere. For Rasmus Ladevig var opgaven at sikre en stabil produktion og give løbende tilbagemeldinger til hovedkontoret i Brande.

- Man slog da panden lidt mod en mur, når de ikke var klar som lovet, og jeg stod midt imellem og skulle rapportere hjem på en dårlig mobilforbindelse. Men efter et års tid vil jeg sige, at produktionen var stabiliseret, beretter Rasmus Ladevig.

Var det hele værd

Udfordringerne til trods understreger Rasmus Ladevig, at de to år i Brasilien har været en helt fantastisk oplevelse. For hele familien.

- Selv om det kan være svært at være hjemmefra, så giver det også en stor frihed. I Danmark bliver man let fanget i en masse rytmer og rutiner, men her havde vi en blank kalender altid. Det gav os en helt unik mulighed for at være sammen og rejse rundt i landet, siger Rasmus Ladevig og uddyber:

- Al den tid, hvor jeg var hjemme, kunne vi bruge positivt sammen. Fritiden blev ikke opslugt af en tantes fødselsdag eller en græsplæne, der skulle slås.

 

Artiklen er anden del af en serie om lokale mennesker, der er rejst ud i verden. Læs hele den spændende historie om Rasmus Ladevig i Herning Folkeblad lørdag.

Er du abonnent kan du klokken 7.30 læse avisen HER

Du kan også vælge at læse eller købe dagens avis på din iPad / tablet eller smartphone ved at downloade app'en i App Store / Google Play

Emne: 
Sted: 
Fotograf: 
Privat
Publiceringsdato: 
Lørdag, juli 20, 2013 - 19:16
Billede: 
Ud over jobbet i Brasilien havde Rasmus Ladevig også tid til at rejse rundt i landet med sin familie
Auto Publicer: 

Sommerserie: Ud i verden

De kommende uger kan du møde en række lokale, som i øjeblikket arbejder i udlandet, eller som er vendt tilbage til Danmark efter en periode under fremmede himmelstrøg.

De fortæller om, hvordan det er at arbejde uden for Danmarks grænser og deler ud af deres erfaringer på godt og ondt.

Vis globalt: 
1

Arkæolog stopper efter 42 år

$
0
0

Han har ikke blot kradset i overfladen. Han er virkelig gået i dybden for at bringe Herningegnens fortid frem i lyset til glæde for egnen i almindelighed og de besøgende på Herning Museum i særdeleshed.

Går på pension

Nu er det slut. Efter 42 år. Ved udgangen af måneden går lederen af den arkæologiske afdeling på Herning Museum, Hans Rostholm, på pension. Med sine 71 år har han efterhånden en alder, hvor der ikke er mange jævnaldrende tilbage på arbejdsmarkedet.

- Det er et passende tidspunkt at stoppe på. Jeg stopper præcis på dagen for min 42-års ansættelse. Der er mange nye ting under opsejling - for eksempel med museets flytning - så derfor passer det mig godt at holde nu, siger Hans Rostholm.

Første faguddannede

Han blev ansat i 1971 som den første faguddannede arkæolog på Herning Museum. Det var i de år, hvor landets museer for alvor begyndte at ansætte arkæologer.

Og så stopper han alligevel ikke helt. Han vil ikke længere være at finde på museets lønningslisten, men han træder i stedet over i de frivilliges rækker.

- Det måske største fund i mine 42 år som arkæolog er fundet af Hammerum-pigen. Der skal stadigvæk samles op på nogle analyser, og det er også planen, at der skal udgives en bog om Hammerum-pigen. Det håber jeg at blive en del af, siger Hans Rostholm.

Hammerum-pigen blev fundet i 1993, da man skulle anlægge en ny vej i Hammerum. Pludselig dukkede der rester af hår og tekstil op til stor begejstring for Hans Rostholm og hans kolleger. Ved hjælp af blandt andet den såkaldte kulstof 14-metode kunne fundet dateres helt tilbage til år 200 efter Kristi fødsel. Det er den bedst bevarede klædedragt fra en jernaldergrav i Danmark.

Læs mere om arkæologen i Herning Folkeblad i dag, lørdag. 

Er du abonnent kan du læse avisen HER

Du kan også vælge at læse eller købe dagens avis på din iPad / tablet eller smartphone ved at downloade app'en i App Store / Google Play

Emne: 
Sted: 
Fotograf: 
Henrik Ole Jensen
Publiceringsdato: 
Lørdag, juli 27, 2013 - 08:11
Billede: 
Foruden Hammerum-pigen er to lurer - som Hans Rostholm her står med kopier af - blandt de spændende fund, som arkæologen har gjort gennem sine mange år på Herning Museum.
Auto Publicer: 
Vis globalt: 
1

FCM i medgang og modgang

$
0
0

I morgen aften spiller FC Midtjyllands fodboldherrer sæsonens første hjemmekamp. Modstanderen er de forsvarende mestre fra FC København. Blandt tilskuerne er med garanti formanden for FCM´s fanklub Black Wolves, Peter Ross.

Stort FCM-hjerte

Man skal ikke være i selskab med Peter Ross i mange minutter for at finde ud af, at han har et stort FCM-hjerte.

Det har banket for den sort-røde klub siden etableringen i 1999. På det tidspunkt var Peter Ross blot en 10-årig knægt, der engang i mellem var til fodbold på Ikast Stadion sammen med sin far og storebror Søren.

- Det var noget helt andet, da det nuværende MCH Arena blev bygget i 2004. Vi gik fra det ringeste af det ringeste på Ikast Station til det bedste af det bedste. MCH Arena er et af de tre bedste stadions i Danmark, siger Peter Ross, der på den seneste generalforsamlig blev valgt som Black Wolves-formand.

En kamp som alle andre

For ham er opgøret mod FCK en kamp som alle andre. Alle kampe er vigtige, og han har det bedst, hvis han ser dem alle. Både hjemme og ude. 

- Jeg vil helst se samtlige kampe. FCM kommer i første række. Jeg forsøger at planlægge mit arbejde og mit fritidsliv efter FCMs kampprogram, siger 23-årige Peter Ross, der er pædagog og bor i Herning.

Han er kun gået glip af to hjemmekampe siden 2004. Og han husker dem tydeligt.

- Det var i 2007 mod OB og i 2010 mod Silkeborg. Her var jeg henholdsvis på studietur til Portugal og til bryllup. Jeg fulgte dog med i kampene, så godt jeg kunne, siger Peter Ross.

Læs hele portrættet af Peter Ross i Herning Folkeblad i dag, lørdag. 

Er du abonnent kan du læse avisen HER

Du kan også vælge at læse eller købe dagens avis på din iPad / tablet eller smartphone ved at downloade app'en i App Store / Google Play

Emne: 
Sted: 
Fotograf: 
Henrik Ole Jensen
Publiceringsdato: 
Lørdag, juli 27, 2013 - 18:55
Billede: 
Peter Ross er kun gået glip af to hjemmekampe, siden det nuværende MCH Arena blev bygget i 2004. Til daglig arbejder fan-formanden som pædagog i Ikast - her i ferieperioden i Røde Kors Børnecenter.
Auto Publicer: 
Vis globalt: 
1

40 år med fede øser

$
0
0

Salgschef Ole Bisgaard Pedersen, Gudenåvej 96, Herning, har torsdag 1. august 40-årsjubilæum hos SMC Biler, Tjelevej i Tjørring.

Firmaet har haft forskellige navne og forskellige indehavere. men to ting har været fælles gennem de seneste 40 år: Ole Bisgaard har været ansat - nu som salgschef - og nogle af kunderne har været med gennem samtlige 40 år. Og de holder fast ved deres bilmærke.

Forandringens vinde

Men ellers er forandringens vinde blæst gennem bilbranchen som gennem de fleste andre brancher. Ole Bisgaard har en meget præcis beskrivelse af, hvad der er sket inden for netop hans branche:

- Tidligere drejede det sig om at få ordnet folks biler, så de kunne komme ud at køre. I dag er der et hav af formaliteter, prøver og kontrollerer, der skal laves, før vi kan sætte punktum for en sag, konstaterer han.

Vokset op i Herning - og med biler

Ole Bisgaard er opvokset i Sjællandsgade i Herning, søn af en maskinarbejder. Han har gået på Herningsholmskolen efterfulgt af et par år i Bethaniagade - og har så iøvrigt altid bakset med biler, fordi de interesserede ham. Det lå derfor lige for, at han skulle være mekaniker. Han kom i lære hos hos byens daværende Mercedes-forhandler, Gjørret, der også beskæftigede sig med DKW og Audi:

- Så jeg har arbejdet med Audi siden 1969, siger Leo Bisgaard med en lille portion stolthed i stemmen.

Fra 1973 var arbejdspladsen hos et bilfirma på Silkeborgvej, først som mekaniker og snart også hjælpeværkfører, og da værkførerjobbet en halv snes år senere blev ledigt, blev det Ole Bisgaards. Han flyttede med, da firmaet, Kjørbye & Vejvad, flyttede fra Silkeborgvej til Tjørring, men han nøjedes ikke med at flytte med firmaet, han flyttede også snart internt i firmaet. Værkstedet blev skiftet ud med kontoret og et job som sælger.

Læs mere om den 60-årige bilsælger i Herning Folkeblad i dag, mandag. 

Er du abonnent kan du læse avisen HER

Du kan også vælge at læse eller købe dagens avis på din iPad / tablet eller smartphone ved at downloade app'en i App Store / Google Play

Emne: 
Sted: 
Fotograf: 
Privatfoto
Publiceringsdato: 
Mandag, juli 29, 2013 - 15:42
Billede: 
Salgschef Ole Bisgaard har på torsdag 40-årsjubilæum hos SMC-biler på Tjelevej - men han har arbejdet med Audi i 44 år og kører naturligvis også selv i bilmærket.
Auto Publicer: 
Vis globalt: 
1

Fortryder ikke dagplejer-tjansen

$
0
0

Efter at Erna Mikkelsen i Grønbjerg havde fået to sønner og en datter passede det ikke så godt med det butiksjob, hun havde - og det at hente børn i dagplejen. Derfor valgte hun for en periode at prøve at være dagplejer - så kunne hun også sørge for sine egne børn. Det skulle være en overgang - men nu er der gået 25 år siden, hun startede som dagplejer - først ved den gamle Videbæk Kommune og senere ved Ringkøbing-Skjern Kommune dagpleje øst.

1. august kan Erna Mikkelsen fejre sit 25 års jubilæum som massevis af børns gode ven i Grønbjerg og omegn. Ikke et sekund har hun fortrudt, at det blev børnene, der skulle blive hendes dagligdag i hjemmet på Skolevænget.

Familien skal være med

Som et krav til en dagplejer siger Erna Mikkelsen, at familien skal være indstillet på det.

- Hos os må børnene være næsten overalt. Man skal huske på, at de føler det som et hjem - og sådan skal det være. Vi har kun en lille del af stuen, der er forbudt område. Men det er klart, med fire børn dagligt, så er der legesager overalt, når vi når aften. Vi har det godt med det - og børnene.

Spørger man, om hun opdrager børnene, så lyder det med smil om munden.

- Ja, jeg opdrager dem, som vi har opdraget vore egne børn. Men der er altså ikke meget at opdrage. Vore dagplejebørn er så søde, at der ikke er megen grund til at gribe ind. Sker det, og børnene bliver lidt sure, så går det gerne over efter et øjeblik, smiler Erna Mikkelsen.

Et fantastisk job

Og efter et øjebliks eftertænksom udtryk i øjnene:

- Det er et fantastisk job. Især her om sommeren, hvor vi er rigtig meget ude. Hvor vejret er så godt, at børnene kan tumle rundt i haven og på legepladsen. Samtidig er det jo et job, der betyder, at vi selv stort set kan bestemme over vores hverdag. Havde det ikke været så godt, så var jeg også holdt for mange år siden, slutter Erna Mikkelsen.

Læs mere om jubilaren i Herning Folkeblad i dag, tirsdag. 

Er du abonnent kan du læse avisen HER

Du kan også vælge at læse eller købe dagens avis på din iPad / tablet eller smartphone ved at downloade app'en i App Store / Google Play

Emne: 
Sted: 
Fotograf: 
Bjarne Kjeldsen.
Publiceringsdato: 
Tirsdag, juli 30, 2013 - 18:12
Billede: 
Dagplejer Erna Mikkelsen havde kun besøg af William på to et halvt år den dag Folkebladet snakkede med hende. Så William blev lidt ekstra forkælet - og holdt synligt af at være midtpunkt
Auto Publicer: 
Vis globalt: 
1

100 år på fredag

$
0
0

En af Aulums ældste borgere, Kathrine Margrethe Strandbygaard Nielsen, kaldet Margrethe Strandbygaard, fylder 100 år på fredag 2. august.

Mange ældre borgere i Aulum husker den velassorterede slagterbutik i Danmarksgade 52, som Margrethe Strandbygaards mand, slagtermester Niels Strandbygaard, og hun drev i en lang årrække.

Enke i 33 år

Margrethe Strandbygaard blev enke i 1980 og lukkede derefter forretningen.

Hun havde dog ikke lyst til at gå på pension i en alder af 67, så i nogle år var hun natsygeplejerske på plejehjemmet.

Livsmod og glæde

Livsmod, glæde og humor med et glimt i øjet er egenskaber, der altid har præget Margrethe Strandbygaard. Hun var kvik og frisk indtil for nogle måneder siden.

Hun har ikke selv børn, men har et nært forhold til flere familiemedlemmer - blandt dem to yngre søskende og 11 søskende børn.

 

Emne: 
Sted: 
Fotograf: 
Jakobsen
Publiceringsdato: 
Onsdag, juli 31, 2013 - 08:21
Billede: 
Margrethe Strandbygaard er oprindelig uddannet som sygeplejerske, men arbejdede i mange år som slagterkone i Aulum.
Auto Publicer: 
Vis globalt: 
1

Herningenser er landets tredjeældste

$
0
0

Hørelsen er ikke længere så god, men hun er stadig frisk med en kvik bemærkning og et glimt i øjet. Og i morgen fylder hun imponerende 109 år. Karen Madsen fra Herning er så vidt vides den tredjeældste i landet.

2.Verdenskrig

Hun kom i lære hos A.G. Madsens Boghandel, og i 1929 blev hun gift med snedker Ejnar Madsen. De boede i en lejlighed over snedkerværkstedet, og i mange år passede Karen Madsen hjemmet og deres tre børn. Årene under Anden Verdenskrig husker Karen Madsen stadig.

- Under krigen skulle vi passe på nazisterne i Tarm. Flere af byens indbyggere var nazister, og vi turde ikke sige noget af frygt for, hvad der kunne ske os, siger Karen Madsen.

Mormor betaler

Selvfølgelig skal der holdes fest i anledning af de 109 år.

- Mine børnebørn og oldebørn skal nok sørge for, at jeg holder en familiefest. Jeg plejer at sige: Nej, det vil jeg ikke. Men det ender alligevel med, at jeg holder noget. Så kan hele familien mødes, og mormor betaler, siger Karen Madsen og smiler.

I år skal festen holdes på Østergaards Hotel om eftermiddagen, og de 109 år bliver også markeret om formiddagen på plejehjemmet. Karen Madsen har i øvrigt altid været god til at samle familien - hun har formået at være familiens samlingspunkt.

Uha - er der gået et år

- Jeg har nok altid haft et godt helbred, men jeg går ikke så meget op i min alder. Så siger mine børn og børnebørn til mig, at nu har jeg fødselsdag, og så tænker jeg: Uha er det nu min fødselsdag igen. Så vil de nok gerne have en fest. Så spørger jeg min datter, der styrer min økonomi, om jeg har penge nok til at holde fest for, og det er gået indtil nu, siger Karen Madsen.

Læs mere om danmarks tredjeældste borgers liv i Herning Folkeblad i dag, torsdag. 

Er du abonnent kan du læse avisen HER

Du kan også vælge at læse eller købe dagens avis på din iPad / tablet eller smartphone ved at downloade app'en i App Store / Google Play

Emne: 
Sted: 
Fotograf: 
Henrik Ole Jensen
Publiceringsdato: 
Torsdag, august 1, 2013 - 09:17
Billede: 
Karen Madsen boede i eget hjem i Tarm, indtil hun var 104 år. Så flyttede hun på plejehjemmet Lindegården i Herning for at komme tættere på familien.
Auto Publicer: 

I øvrigt hjalp det gode helbred hende helt tilbage i 1918, da hun som 14-årig blev ramt af den spanske syge, der hærgede hele verden det år og kostede 50 millioner livet - heraf 14.000 danskere.

Vis globalt: 
1

Fagforeningen greb ham

$
0
0

Selvom der står maler på Alf Steen Jessens svendebrev, så blev det ikke til mange penselstrøg. I stedet begyndte han efter en kort militærkarriere som lagerekspedient hos daværende Bellevue Fritidstøj i Ikast.

Senere var han handelsrejsende for blandt andet Højris Tricotage og Strikvarer og sønderjyske KGM Broderier, inden han I 1980 flyttede til København.

HK-klub

I hovedstaden blev hans interesse for fagforeningsarbejdet vakt, da kan kom i HK-klub og blev valgt til tillidsrepræsentant hos Peter Justesen Company. Han engagerede sig også i bestyrelsen i HKs Landsforeningen for Engrosansatte.

I sommeren 1988 returnerede Alf Steen Jessen til det midtjyske, hvor han blev ansat som konsulent hos HK i Herning. Det, der i dag er HK MidtVest. Her har Alf Steen Jessen været lige siden. Det meste af tiden som faglig konsulent, men siden sommeren 2011 har næsten al hans arbejdstid ligget på de midt- og vestjyske landeveje, hvor han som organisator besøger ansatte i handelsbranchen i hele landsdelen.

25-årsjubilæet markeres ved en reception fredag 6. september.

Emne: 
Sted: 
Fotograf: 
privat
Publiceringsdato: 
Fredag, august 2, 2013 - 21:50
Billede: 
Efter nogle år i København vendte Alf Steen Jessen i 1988 tilbage til det midtjyske, hvor han blev ansat hos HK i Herning.
Auto Publicer: 
Vis globalt: 
1

Det er skønt at undervise

$
0
0

- Hvorfor skulle man skifte arbejdsplads, når man nu trives fantastisk godt med sit arbejde? spørger Else Ingemann, efter hun lige har betegnet det som utroligt, at hun 1. august havde 40-årsjubilæum på Lind Skole.

Hun havde et par korte barselsvikariater på henholdsvis Lind Skole og Hammerum Skole i 1973, inden hun i august 1973 blev ansat på Lind Skole. Og stillingen fik hun uden at være til jobsamtale.

En seddel på døren

- Jeg kom hjem en dag, hvor der hang en seddel på døren. Der stod: Du er ansat på Lind Skole efter sommerferien. Det var inspektør Engsted, der havde skrevet den, fortæller Else Ingemann.

Det var et ønskejob, og det har det været lige siden.

- Det er fantastisk at undervise. Jeg elsker det. De senere år har jeg haft overbygningen. Når man begynder med eleverne i 7. klasse, er de jo stadig børn. Når de forlader skolen efter 9. klasse, er det fornuftige unge, man sender videre i livet. Det er også spændende at følge, hvad der sker videre med dem - jeg møder mange af dem her i Lind, siger Else Ingemann.

Vidste det som 7-årig

Hun stammer fra Skjern. Hun tog HF-eksamen i Herning, og hun var blandt de første, der begyndte på Herning Seminarium med en HF-eksamen. Hun har altid villet være lærer.

- Allerede som syv-årig vidste jeg, at jeg ville være lærer. Jeg havde en faster og en onkel, der var lærere, og det lød utrolig spændende, når de fortalte om deres arbejde, husker Else Ingemann.

I de 40 år er der naturligvis sket en rivende udvikling med lærerjobbet, og Else Ingemann kan få øje på i hvert fald to store forskelle. Og så tæller hun ikke it-området med - det er gået fra ikke-eksisterende til at være integreret i stort set alle fag.

Læs hele portrættet af underviseren i Herning Folkeblad i dag, lørdag. 

Er du abonnent kan du læse avisen HER

Du kan også vælge at læse eller købe dagens avis på din iPad / tablet eller smartphone ved at downloade app'en i App Store / Google Play

Emne: 
Sted: 
Fotograf: 
Henrik Ole Jensen
Publiceringsdato: 
Lørdag, august 3, 2013 - 18:14
Billede: 
Selv om udviklingen i jobbet ifølge Else Ingemann ikke på alle områder har været til det bedre, så er hun stadig begejstret for at være lærer.
Auto Publicer: 
Vis globalt: 
1

Afslørende frue fylder 70 år

$
0
0

Margit Helene Olsen - formentlig bedre kendt som Fru Uge-Olsen - fylder 70 år torsdag 8. august.

Hun bor i Skelhøje med sin mand, Jens Erik Olsen, der i sine år som kontroversiel redaktør af Uge-Avisen Karup var kendt som Uge-Olsen.

Vidste intet om avisdrift

For snart 25 år siden skete der et radikalt skifte i Margit Olsens tilværelse. Her mødte hun nemlig Jens Erik Olsen. De bosatte sig i første omgang i Grindsted, men i 1989 flyttede de til Skelhøje og overtog samtidig Uge-Avisen Karup.

Margit Olsen blev kastet ind i avisdriften, og fra 1990 var hun en fast bestanddel af den kontroversielle ugeavis på heden, der gav sig i kast med kritisk og afslørende journalistik.

Margit Olsen anede stort set intet om avisdrift, men det kom hun hurtigt efter. Flittig og arbejdsom fik hun styr på hele bogholderiet og ekspeditionen, mens Jens Erik Olsen stod for det redaktionelle og teknikken.

Mere rolig tilværelse

Margit Olsen fulgte sin kontroversielle redaktør-mand i tykt og tyndt. Ingen var i tvivl om, hvem Margit Olsen var.

For omkring ni år siden solgte de ugeavisen til IB-Gruppen i Ikast, og fødselaren kom ud at se den store verden med rejser til for eksempel Vietnam, Kina, Afrika, Cuba og Sydamerika.

I dag går det lidt mere roligt for sig. Nu slapper hun af med at få styr på huset og haven.

Fødselsdagen fejres med åbent hus.

 

Emne: 
Fotograf: 
Privat
Publiceringsdato: 
Tirsdag, august 6, 2013 - 16:15
Billede: 
Margit Olsen drev i en årrække Uge-Avisen Karup sammen med sin mand Jens Erik Olsen - bedre kendt som Uge-Olsen
Auto Publicer: 
Vis globalt: 
1

Nytænkning hos Kvik

$
0
0

Niels Stendys kommer fra en stilling hos BoConcept, hvor han igennem de seneste ni år har arbejdet med forretningsudvikling. Hos Kvik får han det overordnede ansvar for virksomhedens produktplatforme og butiksindretning.

Med ansættelsen af Niels Stendys håber Kvik  at styrke innovation og produktudvikling og være i stand til at præsentere flere produktnyheder.

Kvik har desuden forfremmet Kasper Granat, 34 år, til marketingdirektør med ansvar for global marketing, produkt, kommunikation, innovation samt butiksdesign.

Emne: 
Sted: 
Fotograf: 
PR
Publiceringsdato: 
Torsdag, august 8, 2013 - 06:47
Billede: 
Niels Stendys  er ansat hos Kvik som Category & Store Design Manager.
Auto Publicer: 
Vis globalt: 
1
Viewing all 122 articles
Browse latest View live